Får svar på dine spørgsmål om vores bæredygtige samt miljøvenlige papirisolering
HVORFOR ER DET EN GOD IDE AT HULMURSISOLERE SIT HUS?
De fleste af de huse, som er blevet bygget frem til midten af 70´erne er ofte bygget med en hulmur, der ikke er isoleret. Energien var forholdsvis billig, så derfor tænkte man ikke så meget over forbruget. Men energipriserne er siden steget drastisk, og derfor er alle husejere i dag tvunget til at tænke energirigtigt for at spare på forbruget.
Den årlige udgiften til varmetab på en m2 uisoleret ydervæg ligger typisk i størrelsesordenen 60 - 180 kr. så en hulmursisolering med papiruld kan hurtigt tjene sig hjem. Dertil kommer en væsentligt forbedret indeklima og mindre støjgener.
HVORFOR SKAL MAN EFTERISOLERE SIT LOFT?
En stor del af varmen i dit hus forsvinder med stor sandsynlighed ud gennem taget. Derfor kan du spare mange penge ved at efterisolere loftet med f.eks. 100 eller 200 mm CBI Papiruld.
CBI’s papirisolering er perfekt til efterisolering af lofter, da det ved udlægning falder ned i alle sprækker og revner således at du undgår kuldebroer. Efter nogen tid lægger papirgranulatet sig et "fast" lag, der bliver liggende stabilt og som du får stor glæde af mange år fremover.
HVORDAN MED ISOLERINGSEVNEN?
Isoleringsevnen i CBI’s papiruld er på højde med de konventionelle og mere kendte isoleringsprodukter. Dertil kommer at papirisoleringen former sig perfekt til omgivelserne, således at kuldebroer undgås. Når du benytter papirisolering er der heller ingen afskæring, spild eller svind.
ER PAPIRISOLERING AFPRØVET OG TESTET?
Over tid er der lavet masser af tests som gør, at du trygt kan benytte papirisolering. F.eks. har Dansk Brandteknisk Institut, Teknologisk Institut, By og Byg, Danmarks Tekniske Universitet, Hussvamp Laboratoriet, murværkscentret m.fl. lavet omfattende tests.
Dertil kommer den meget forskning i forskellige isoleringsmaterialer, som løbende foregår - herunder også forskning i papirisolering. Du kan læse rapporterne og se resultaterne her… (link til
www.alternativisolering.dk)
KAN MAN ANVENDE PAPIRULD TIL ALLE ISOLERINGSOPGAVER?
Papirsoleringen anvendes primært i loftskonstruktioner, i hulmurer, i etageadskillelser og i skillevægge, f.eks.…
» i skunk rum
» hvor der er skråvægge
» i etageadskillelser
» i lette vægge
» ved åben gulvkonstruktion
» i sandwichløsninger med facadesten på den ene side og eksempelvis gipsplader på den anden
Vi anbefaler ikke at anvende papirisolering ved isolering af gulve.
KAN DET BRÆNDE?
Alt organisk materiale kan brænde, men papirisolering brænder og forkuller meget langsomt. Du kan se forskellige film med brandtests på forsiden af vores hjemmeside… (link til
www.cbidanmark.dk)
SYNKER CBI ISOLERING SAMMEN?
Når det benyttes i åbne konstruktioner som på et loft, vil alt løst granulat sætte sig lidt i løbet af en periode – også papirisolering. Derfor blæses det altid ind med en vis overhøjde.
I lukkede konstruktioner, hvor en isolatør blæser det ind med en indblæsningsmaskine, sætter det sig ikke.
KLØR OG KRADSER PAPIRISOLERING LIGESOM F.EKS. ROCKWOOL?
Nej, det gør det ikke. Papirisolering indeholder ikke syntetiske fibre og udsætter ikke brugerne for kløe, svie og andet ubehag, som du måske har været udsat for ved brug af andet isoleringsmateriale.
HVIS MAN ISOLERER SIT LOFT, BLÆSER PAPIRISOLERING IKKE BARE RUNDT I RUMMET ELLER HELT VÆK?
Det gør det ikke. Isoleringen indeholder et naturligt bindemiddel som gør, at når det har ligget i nogle uger så binder det sammen med den fugtpåvirkning der er imellem dag og nat
KAN MAN GODT SELV BLÆSE CBI IND I HUSET?
I princippet kan man godt selv blæse det ind på f.eks. sit loftsrum. Men vi anbefaler altid at bruge en autoriseret isolatør, som typisk vil kunne klare opgaven både hurtigere og bedre og med garanti for veludført arbejde.
CBI's isolatører er geografisk spredt over det meste af landet, således at der også er en isolatør tæt på dig.
HVAD ER DET FOR EN MASKINE DER BRUGES TIL INDBLÆSNING?
For at få det bedste resultat anbefaler CBI Danmark at benytte en maskine med høj indblæsningshastighed. På den måde sikres, at CBIs papiruld når ud i selv de yderste sprækker og revner og lægger sig på den optimale måde, så man undgår kuldebroer og lignende uhensigtsmæssigheder.
Vi anbefaler og forhandler indblæsningsmaskiner af mærket ISOblow, som lever op til de krav og ønsker vi har til en kraftfuld og moderne indblæsningsmaskine. Men også andre modeller som Krendl, Isofloc, Maier m.fl. kan købes igennem CBI Danmark.
HVAD MED MUS OG ANDRE SKADEDYR?
Mus og andre skadedyr vil blive generet af borsaltene, der virker desinficerende og derfor udtører deres hud. Forsøg viser, at ingen mus vil bygge rede, bo og føde unger i papirisolering. Borsaltene virker endvidere effektiv mod insekter og svampesporer.
HVORDAN KAN BRUGEN AF CBI MINDSKE CO₂-UDLEDNINGEN?
Modsat andre isoleringsprodukter, sker der stort set ingen CO2-udledning ved fremstillingen af CBI isoleringen. Der er ingen forbrændingsprocesser eller andet, som forurener luften, da produktet udelukkende består af genbrugspapir, tilsat en smule ufarlig, brandhæmmende bor.
Når du benytter CBI til eksempelvis efterisolering af et loftsrum på eksempelvis et 120 m2 stort hus og øger isoleringen fra 50 mm til 250 mm, vil du reducere udslippet af C02 med mere end 1,5 tons pr. år.
Når isoleringen har holdt varmen inde og kulde og lyde ude i mange år, kan det komposteres og formulde til bæredygtig jord, modsat eksempelvis glasuld, som kan afleveres som ”miljøfarligt affald” på genbrugspladsen.
ER DET EN GOD IDE AT FÅ TERMOGRAFERET SIT HUS?
Det er en rigtig gode ide. For en termografering afslører kuldebroer, utætheder og varmespild i dit hus, således at du kan se, hvor du skal sætte ind. Du får simpelthen en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturer af f.eks. bygningsflader og konstruktioner.
GIV MIG TIL SLUT FEM GODE ARGUMENTER FOR AT VÆLGE CBI PAPIRISOLERING
» Lavere pris
» Mere energirigtigt
» Mindre tidsforbrug
» Lavere varmeregning
» Lavere brændbarhed